Vi skal til Lunden
Stutteri Hole In one skal en tur til Charlottenlund Travbane i næste uge.
Der afvikles den kommende tirsdag fire kvalifikationsløb til Dansk Opdrætningsløb 2023. Der kæmpes på tirsdag om 12 pladser i finalen med afvikling søndag d. 5. november.
Stalden er repræsenteret ved Kungfufighting, der intet har gjort forkert i karrieren indtil nu. Det er således blevet til tre sejre i lige så mange starter.
Kongfufighting er efter Nuncio, der selv havde en fantastisk væddeløbskarriere med 42 sejre i 63 starter og en karriereindtjening på mere end 28 millioner skr.
I hans første årgang fra 209, er det allerede blevet til flere millionærer. Det samme er tilfældet med den efterfølgende årgang 2020.
Kongfufighting er det første startende 2-års afkom efter Nuncio, hvis vi ser på Sverige, Norge og Danmark. Kongfufighting har gjort alt rigtigt indtil nu i karrieren.
Vi bringer også Kingoftheroad til start, og denne gør karrierens tredje start på tirsdag.
Vi glæder os til at skulle tage turen til Lunden, hvor det handler om at kvalificere sig til årets helt store mål – Dansk Opdrætningsløb.
En spændende løbsdag er i vente midt i efterårsferien, og du finder startlisten ved at trykke her.