Flot artikel af Dansk Hestevæddeløb

Allan Loft skribent på Dansk Hestevæddeløb, har lavet en flot skrivelse om starten på Jydsk Væddeløbsbane.

Howlingatthemoon er en af favoritterne til at vinde Tuborg Jydsk 4-årings Grand Prix søndag eftermiddag på Jydsk Væddeløbsbane. Hingsten har sidste år godt kunnet tænde til under løb. I år har han vist sig mere flegmatisk. For flegmatisk? spørger nogle. Læs hvad træner og kusk har at sige herom.

Stutt. Hole In One drevet af Peter Rudbeck, Skive, står bag en række travere, der gennem tiden har været toneangivende i deres respektive årgange. Stand And Deliver vandt Det Danske Travderby i 2013, Nobodybeatsthebeast Dansk Hoppe Derby i 2009, Bad Moon Rising Opdrætningsløbet i 2015, Dontpaytheferryman Opdrætningsløbet i 2017, Howlingatthemoon Opdrætningsløbet i 2021 og Dansk Travkriterium i 2022. Og sådan kunne man blive ved at remse meritter op med Stutt. Hole In Ones heste.

Howlingatthemoon _4764-2048x 1366

Peter Rudbeck på Hestesportens Galla februar 2023, hvor Howlingatthemoon blev kåret som Årets 3-åring 2022

Netop i denne weekends forestående søndag er Howlingathemoon aktuel, og det er han i Tuborg Jydsk 4-årings Grand Prix. Howlingathemoon vandt sin prøve og har dermed en rimelig god udgangsposition fra spor ét i første række bag bilen. På papiret og også med indtrykket fra de øvrige prøver til Grand Prix’et anses Hnokki Speed som værste konkurrent. Du kan læse mere om Hnokki Speed op til søndagens opgør her.

Howlingatthemoons mor Nobodybeatsthebeat sejrede 34 gange i karrierens i alt 76 starter. Hun fik som bedst noteret rekord 1.11,3 ak. Det skete på Solvalla med Flemming Jensen i vognen. Hun vandt som nævnt sin årgangs hoppederby og sejrede desuden i Dansk Opdrætningsløb, Jydsk 2-årings Grand Prix, Jydsk 3-årings Grand Prix, Pay Dirts Mindeløb, Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix. Hun vandt en række Grand Circle løb og var flere gange på Hestesportens Galla kåret som Årets Hest.

IMG_2666_Howlingatthemoon _l

Howlingatthemoon vinder Mark Ingdams Mindeløb i 2021

Howlingatthemoon er en af årets store derbyfavoritter, og skulle den tage den skalp, vil den komme i selskab med Okay Bee, den nordjyske derbyvinder opdrættet af Bent Ole Pedersen, som i nyere tid er den eneste, der kan bryste sig af The Triple – altså sejre i alle de tre store årgangsløb: Dansk Opdrætningsløb (2-års), Dansk Trav Kriterium (3-års) og Dansk Derby (4-års).

Men det er en opgave, der venter forude. Lige nu gælder det altså søndagens opgør i Tuborg Jydsk 4-årings Grand Prix med 320.000 kr. til vindende hests ejer.

Rutineløbet

I år deltog Howlingatthemoon den 19. maj i et rutineløb i Århus, hvor den gik pænt uden tilsyneladende at blive kørt helt i bund.

Howlingatthemoon Vinder Rutineløb Før Hicko Hell Racer 19 Maj 23

Howlingatthemoon og Jan Dahlgaard i rutineløb den 19. maj i år – “først” over stregen i strid med Hicko Hell Racer, der var i Prøveløb den dag.

Her er hvad kusken Jan Dahlgaard et par dage efter til Dansk Hestevæddeløb sagde om den start:

”Jamen han var helt okay. Vi kørte ham ikke i bund. Vi prøvede i stedet at eksperimentere lidt og udruste ham med et mere åbent hovedlag. Hidtil har han gået med lukket. Det gik ok, men han er en lad type, der ikke bestiller mere end højst nødvendigt. Derfor smuttede han heller ikke i rutineløbet fra den førende, som han nærmest bare fulgte, til kort før målstregen nærmede sig.

Men man skal såmænd ikke være så ked af, han er lidt lad. Det kan være bedre end at være for ivrig. Når han går i lukket, så bliver han faktisk ganske ivrig, så vi prøver at finde den rigtige balance. Hjemme hos Peter, har jeg kørt nogle hurtigarbejder med Howlingatthemoon også i højere fart end i rutineløbet på JVB. Nu drøfter Peter og jeg, hvad vi kan lære af de forskellige arbejder, inklusive rutineløbet, han har fået, og så kommer Peter til en beslutning om, hvad hesten skal gå med, når det bliver dags for sæsondebut.”

Grand Prix Prøven

Efter rutineløbet gik Howlingatthemoon den 9. juni direkte ud i prøven til Jydsk 4-årings Grand Prix.

Niels Jørgensen har i denne uge talt med Howlingatthemoons træner Peter Rudbeck. Niels Jørgensens gengivelse af Peter Rudbecks udtalelser oprindeligt bragt på JVB’s side under DHV følger her:

”Vi var fint tilfreds med hestens præstation efter otte måneders løbsophold, og vi kunne vælge startspor som den første. Det gør selvfølgelig også, at vi håber på at få lov til at holde spidsen. Hesten starter uden alle fire sko. Den har gået med fast vat og ørehætte. Nu piller vi ørehætten af. Den har hesten gået med, fordi den havde det med at blive lidt for tændt. Nu er det nærmest lidt det modsatte, og hvis hesten skal kunne holde spidsen, så skal den være med på noderne. Den har gået uden sko én gang før. Det var i kriteriet.”

– Er der noget som bekymrer ved Howlingatthemoon inden grand prixet?

”Næh, det synes jeg ikke. Det er klart at hesten har været væk fra løbene i otte måneder, så der kræves et par starter inden topformen er der, men jeg har en klar formodning om at formen er gået frem siden kvalifikationen. Hnokki Speed gik supergodt ved sejren senest og ser ud til at være vildt god på Jydsk Væddeløbsbane. Vi skal forsøge at holde den af fra start. Jeg tror ikke at Hnokki Speed kan slå vores hest udvendigt fra.”

Rolf Peter Og Jan Prøven Jydsk 4 Gp

Peter Rudbeck på Howlingatthemoons venstre side, sønnike Rolf Jørgensen på denshøjre side.Sammen med kusk Jan Dahlgaard. Efter sejren den 9. juni i Prøven til 4-årings Grand Prix’et

Foto: Kjeld Mikkelsen og Ole Hindby.