Ny rekord rakte ikke – men toppræstation
Ingen finale til Dowhatyoudodowell
Som omtalt og bragt i morges, så stod Peter Rudbecks 3-årige svenskfødte hingst overfor en stor opgave, da Maharajah-sønnen i dag skulle forsøge at kvalificere sig til E3-Finalen senere på året.
Det lykkedes desværre ikke for den veludseende hingst at kvalificere sig til finalen.
Björn Goop forsøgte at køre med fra start, men Dowhatyoudodowell kunne lige akkurat tage en længde på de indvendige heste. Den svenske topkusk søgte derefter fremad og det betød en 500 meters åbning efter 1.09,5. Var klar hurtigst fra start, men en mellemliggende konkurrent gjorde desværre, at en indvendig konkurrent akkurat kunne svar ham op.
Dowhatyoudodowell havnede dermed som første hest i andet spor. Her sad den dansktrænede hingst indtil 1200 meter før mål, hvor Felix Orlando blev sendt fremad gennem tredje spor, hvor hesten afløste Dowhatyoudodowell.
Den førende Idomenio Sisu afviklede derefter 1000 meter efter 1.12,9.
Der blev kørt stærkt på sidste langside, hvor det tidligt stod klart at de bagvedliggende ikke ville få indflydelse på resultatet. I front kunne Idomenio Sisu og Ulf Ohlsson trække afgørende fra i slutfasen, og det rakte til sejr i tiden 1:11.9a/2140 meter. Kun 1/10 del fra den svenske rekord.
Felix Orlando holdt til andenpladsen i 1:12.5a, mens Cool Kronos med Erik Adielsson tog tredjepladsen.
Dowhatyoudodowell blev femte på ny rekord 1:12.9a. Hesten nåede akkurat ikke fronten og lagde lidt for hårdt på de første 1.000 meter i dødens. Hesten var fremragende og fik desværre heller ikke racing luck denne gang. Men det kommer 🙂
Se løbet her.