Eastboundanddown stopper karrieren

Eastboundanddown (Explosive Matter), der med tre sejre, og top tre placeringer i Jydsk 2-årings Grand Prix, Grand Circle 3-års Championat for hingste/vallakker og 4-åringernes Forårsprøve har duelleret med årgangens bedste af flere gange, stopper karrieren med øjeblikkelig virkning.

Det annoncerede dyrlægetjek gav desværre den nedslående besked, at væddeløbskarrieren ikke kan fortsætte. Eastboundanddown stopper således karrieren efter 16 starter, hvilket har givet tre sejre og 311 677. kr.

Eastboundanddown, blev nomineret som årets toåring.

Den velstillede traver, har alle dage oset af talent, hvilket også placerede ham på Ekstra Bladet derbybarometre blandt de ti bedste i årgangen.

– Han bliver nu kastreret, og så bliver han udbudt til salg som ridehest. Han er en fantastisk lækker hest, og han fortjener et godt hjem fremadrettet, afrunder Peter Rudbeck.