Artikel om staldens 2-åringer

Det danske travmedie Travet.dk har skrevet lidt om staldens 2-åringer. Her skriver man:

Peter Rudbeck har en meritliste som ganske få i dansk travsport, og gennem de seneste mange år har revisoren fra Skive været repræsenteret i de tidlige 2-års løb. I år tæller stalden tre nyblevne 2-åringer.

I forbindelse med årsskiftet kunne Peter Rudbeck fortælle om sine 2-åringer:

Hangonsloopy – Nybleven toårs hingst efter Dontpaytheferryman, dejlig fremadrettet hest med et fint trav. Vi begynder at køre farten op nu og han virker til at blive startklar i 2021

Hookedonafeeling – Lille fin hoppe efter Maharajah og Anacott Steel, hun træner allerede i pæn fart og hun kommer under normale omstændigheder også i 2021. Hun skal overtage Anacott Steels plads på avlfronten og skal gerne ud og levere på hendes niveau i løbene.

Howlingatthemoon – Helbror til Dontpaytheferryman og sikke et individ. Han måler 1,63 og har et meget fint eksteriør. Hesten kan næsten kunne komme til at skuffe os. Ham glæder vi os til at vise frem.

De tre 2-åringer skal forsøge at gøre sig gældende, og måske kan en af disse sikre Peter Rudbeck sin syvende sejr i Dansk Opdrætningsløb.

Her ses Howlingatthemoon.