Tre startere i Århus
Baneprogrammet til Jydsk 4-årings Grand Prøverne er på gaden. Eastboundanddown er tippet vinder, mens Eightdaysaweek er lige udenfor tipsrammen.
E-årgangen er stenhård, og at få vindertippet i denne sammenhæng fortæller om heste med høj klasse. Eastboundanddown har i 14 starter indtjent over 311.000, og dette kombineret med et godt spor 3 har givet hesten førstevalget.
Der skorter dog ikke på konkurrence. Blandt deltagerne ses bl.a. Enjoy The Game og Eastandwest.
Eightdaysaweek har havnet i stenhårdt selvskab. Her ses bl.a. verdensrekordholderen Erling og Emoji. Sidstnævnte imponerede stort i seneste start, hvor hesten løb Dødt løb på førstepladsen i den fremragende tid 1.12,7a/2060 på Skive Trav.
Udenfor V4- og V5-spillet starter Fromajacktoaking. Vallakken indledte karrieren med sejr, og da hesten har trukket et fornuftigt spor 5, er hesten af programtipperen spået en topchance.
Se baneprogrammet – KLIK HER