2.000 til Champagne

I Love Champagne viste fremgang, da hesten i dag var meget tæt på andenplads.

Trods spor 9 fik Rolf Jørgensen kørt et godt løb med hans nye øjesten. De første 500 meter lå parret i 4. par indvendigt, og da chancen bød sig, skiftede Rolf til 2. par udvendigt.

De første 1000 meter gik efter 1.18,0.

Ind mod sidste sving blev angrebet sat ind, men I Love Champagne virkede ikke specielt gå-lysten til at starte med, og holdt mest farten. Da der kom angreb bagfra, tog hesten sig sammen, og via en god afslutning nåede den frem i kampen om andenpladsen. Kun et hoved skilte vallakken fra denne. Nu blev det til en fjerdeplads i tiden 1.17,7a/2060 meter. 

Fjerdepladsen indbragte 2.000 kroner.

Desværre fik løbet et lidt ærgerligt efterspil, idet dommerne mente, Rolf var gået for sent med i angreb, hvilket kostede en bøde på 300 kroner.