Ny start i Sigter mod Stjernerne

Fredag skal Rolf Jørgensen igen i ilden med Neo. På papiret en lidt svær opgave.

Parret starter i Sigter mod Stjernerne på Fyens Væddeløbsbane, hvor de skal give 20 meters tillæg. Blandt konkurrenterne ses Fortune Boko, der senest vandt under lign. omstændigheder. Denne gang er løbet krydret med et par fine heste fra spidsvolten, hvilket ikke gør opgaven lettere, men Neo har nu to løb i kroppen, og nærmer sig topformen.