Staldnyt

I seneste Staldnyt kan du læse, at det går godt med løbshestene, men at stutteriet endnu ikke har fået konstateret avlshopperne drægtige.

Løbshestene

– Stand And Deliver træner ok. Han går imod Liga-finalen i Århus 1. juli, og derefter – om alt vel – til Harald Lunds Mindeløb.

Neo og Rolf starter næste fredag i Sigter Mod Stjernerne på Fyn og igen i 1. juli i Århus i et amatørløb.

Dontpaytheferryman starter også i Århus 1. juli i åbent 3-års løb, og 14 dage senere 3-års prøverne, og så forhåbentlig finalen. Det virker rigtig godt nu.

Eastboundanddown fandt fint rundt i Århus, og vi “slår plat og krone” om hvem af ham og Eightdaysaweek, som skal ud 1. juli i 2-års løbet. Det kunne jo være sjovt, om det blev delt, så vi kunne få en i begge løb.

Ellers nærmer tiden sig, hvor F’erne går ud til Jan og Charlotte hos Team Dahlgaard – og så starter vi en ny årgang, og det er altid utrolig spændende. Der er jo 4 stk. og det er mange. Det har vi kun haft engang før, og det var S-årgangen, og det kunne jo være fint hvis F’erne kunne lykkes på samme niveau JJ

Avlsfronten

– På avlsfronten går det knap så godt.

Pt. er ingen konstateret drægtige, men der skulle meget gerne komme et par stykker indenfor den nærmeste periode, oplyser Peter Rudbeck.