Bliver Stand And Deliver klar?

Stand And Deliver starter søndag i Liga 1-finalen på Charlottenlund Travbane – hvis hesten vel at mærke er frisk.

– Stand er behandlet tre gange for bronkitis og har langt fra kunnet præstere på top de seneste to gange.
Vi tjekker ham op i morgen (fredag) og håber det er ok, i modsat fald starter han selvfølgelig ikke. Han var ramt at noget lignende sidste år i samme periode.
Vi håber han er ok og kører denne gang efter bedst mulig placering – og satser på en god vinterkampagne og så lidt pause hen sidst i februar og marts oplyser Peter Rudbeck Jørgensen.