Færgemanden bliver for stor favorit

Søndag bliver Dontpaythefarryman kæmpefavorit i Dansk Opdrætningsløb. Lidt utraditionelt blev Peter Rudbeck spurgt: Hvorfor er det, at folk skal spille mod Dontpaytheferryman? 

1) Han er ung hest og lidt af en gadedreng, og kan jo blive ramt af uheld i jobbet eller kørt på af en konkurrent.

2) Odds er formentlig meget lavt og 6 sejre på stribe i årgangssammenhæng er svært og ses ikke så ofte

3) Man kan også være uvenner med sin pengepung 🙂 

Færgemanden gik et arbejde igår på Skive Trav, hvor jeg forlangte lidt af ham, og det svarede han fint på.

Stand kan vel komme til front, og derfra sælge sig dyrt. Men bliver han for hed?

Umiddelbart tror jeg han rammer fronten, og så bliver det nok jævn 12/13 fart, og så håber vi der er benzin på tanken de sidste 100 meter også. Han holder form og humør, og jeg tror på god chance, siger Rudbeck.