Bad Moon Rising 2er i 4-års Grand Prixet
Der tikkede 112.000 kroner ind på kontoen, da Bad Moon Rising i dag blev 2er i Jydsk 4-årings Grand Prix.
Steen Juul havde fire af de otte deltagere i Grand Prixet, og det udnyttede han tilfulde. Han strøg til front med Bvlgari Peak, og så var løbet reelt afgjort. Bad Moon Rising fangede vinderhullet.
Tempoet undervejs var meget roligt. Juul styrede efter 1.17,7/500 og 1.20,8/1000 meter.
Da hestene kom ind på opløbet, nærmede der sig en åbning for Bad Moon Rising. Bvlgari Peak havde dog fuld kontrol, og var bare bedst på dagen. Hatten af for Steen Juul, der har fået Stald Jokerens hest op i det store gear.
Bvlgari Peak vandt i tiden 1.16,3a/2360 meter, mens Bad Moon Rising på andenpladsen kom hjem i 1.16,6.
Med dagens 112.000 kroner har Bad Moon Rising nu indtjent 1.398.789 kroner i blot 22 starter.