Chief One vandt let i debuten

Chief One gjorde et særdeles tiltalende indtryk i debuten, hvor hingsten vandt let.

Fra start søgte Birger Jørgensen fremad, og allerede inden første sving sad parret i front.
De første 500 meter gik efter 1.15,9. Siden blev tempoet taget ud af løbet, og den første omgang blev rundet på 1.20,0.
Ind mod sidste sving havde Birger hænderne fulde, og da hestene kom ind på lige bane, lod han Chief One strække ud.
3-åringen gik ganske let væk fra konkurrenterne, og sejrede til slut overlegent – tilsyneladende med godt med kræfter sparet.   

Chief One løb stærke 1.12,0 de sidste 500 meter, og da det egentlig først var på opløbet, hesten løb fuld fart, ser det spændende ud for fremtiden.
Vindertiden blev flotte 1.18,3a/2060 meter.

Hesten ligner på mange måder sine ældre brødre, Bad Moon Rising og Therumoursaidfire. Ikke specielt stor, langstrakt hovede, bund stabil og rap på “fusserne”.

Debutsejren indbragte 6.000 kroner. En ny kanon fra Peter Rudbeck og co.?