Rudbeck tror på topplaceringer
Peter Rudbeck tror på topplaceringer, når Freccia Rossa og Stand And Deliver lørdag gæster Aalborg Væddeløbsbane.
– Freccia Rossa har gået godt i alle starter for os – på nær ved nyreslaget på Lunden. Hun har trænet normalt siden sidste start, og holder form. Sporet blev fint, og hun har gået tre rygløb nu, så mon ikke kusken prøver i spids? Tager hun ikke for meget i selv, er hun med blandt de to første. Rolf er stadig i læringsfasen, og han forsøger så vidt muligt at køre hestene fornuftig, også selvom det så kan koste en placering.
– Stand har også trænet efter planen, og virker klar til opgaven, han har fire lynhurtige indenfor og der bliver klem på. Han har altid en polet ekstra til slut, så fin chance.
– Dagens absolut mest interessante start for os bliver dog prøveløbet, hvor Chief One skal ud, går alt vel debuterer han indenfor de næste 3 uger. Hesten er nu ved at være gennemtrænet efter den lange skadespause og han er på vej, slutter Peter Rudbeck