Rudbeck tilfreds med Freccia Rossa

Tirsdag løb Freccia Rossa 1.13,8a/1640 meter på Jägersro, blev 2’er, og tjente 17.500 svenske kroner. Peter Rudbeck var rigtig godt tilfreds med hoppens indsats.

– Hun gik endnu et topløb. Med bare lidt tur på vejen, når hun frem. Tempoet var lavt og hendes ryg for dårlig i sidste sving, men sådan er det ofte fra bagspor og i særdeleshed i det svenske, hvor løbende køres meget ens. Hun havde fuld fart over mål.

Det er meningen hun skal starte lidt på i vinter, så Rolf ikke bliver for rusten  J. Holder hun i bentøjet, skal hun nok kunne tjene gode penge inden avlsboksen og Stand venter, fortæller Rudbeck.