Opera Kronos ny hest hos Stutteri Hole In One

Stutteri Hole In One har købt ny, spændende avlshoppe.

– Hun er ifolet Zola Boko med forventet foling allerede 14. marts. Opera Kronos er en hoppe med normal størrelse og fint temperament. Har et afkom fra 2014, som travtræner Frederik Petersen er meget tilfreds med. Hun fik også et føl født i 2016 som desværre er blevet skadet i hegnet og aflivet. Som løbshest var hun som mange Viking Kronos hopper lidt besværlig. Afstamning helt i top med Delmonica Hanover som mormors mor og utrolig mange fine heste i stammen. Hun bliver i Sverige indtil november, hvor Sweet Home Alabama går retur til vores gode venner hos Vinum Stables og Opera kommer med retur, oplyser Rudbeck.