Overlegen sejr til Stand And Deliver

Derbyvinderen fra 2013 havde i dag en fin opgave på Chanrlottenlund Travbane, og hingsten svigtede ikke sine mange tilhængere.

Sunbeam gik til spids, men allerede midt i første sving sad Stand And Deliver i front.
De første 500 meter gik efter 1.13,8.
Alle heste lå i inderbanen, og kilometeren blev rundet på 1.16,3.
State of Liberty gik roligt frem i andet spor. Denne fik Ophoto Brogård med i ryg.
Med 750 meter igen blev det til galop for Nice Little Ært.
Ind mod sidste sving satte Birger Jørgensen tempoet i vejret, og ingen kunne følge favoritten.
Sunbeam blev besejret med 20 meter. Hoppen havde yderlige 10 meter ned til tredjehesten, der blev Ophoto Brogård.

Stand And Deliver afsluttede rigtig stærkt over den sidste omgang. Vindertiden blev således stærke 1.13,3a/2500 meter.

Der var 20.000 kroner i førstepræmie.

71 starter har givet 19 sejre, og indbragt 2.378.307 kroner.