Flotte andenpladser på Derbydagen

Bad Moon Rising og Stand And Deliver leverede varen på på Derbydagen, og hentede begge flotte andenpladser. 

Bad Moon Rising var til start i Walther Kaiser-Hansens Mindeløb. Hingsten afsluttede stærkt over den sidste omgang, og blev 2’er i imponerende 1.13,2a/2000 meter – hvilket var ny rekord.
Favoritten New Lexington sad tidligt i front, og kunne ikke besejres. Denne sejrede i ny banerekord 1.13,0a/2000 meter. Det var samtidig ny dansk rekord for udenlanske 3-åringer over Normaldistancen.

Newlexington 1700 160828

Bad Moon Rising tjente 32.500 kroner, og har nu indtjent i alt 825.289 kroner i blot 15 starter.

Langdistanceløbet gav andenplads til Stand And Deliver.

Birger Jørgensen fik kørt et godt løb, og fangede ryg på favoritten Takethem. Steen Juul er dog en snu ræv, og kørte til spids med 1000 meter til mål. Det betød at Stand And Deliver måtte trave udvendigt resten af vejen uden ryg.
I sidste sving så det ud til, at sejren kunne gå til Stutteri Hole In One derbyvinder, men Takethem bed tænderne sammen, og forsvarede sig hele vejen til mål.

Takethem sejrede i tiden 1.14,1/3010 meter. Stand And Deliver var slået med 1/10 sekund, og kom hjem i tiden 1.14,2/3010 meter.

Takethem 2434 160828

Andenpladsen indbragte 30.000 kroner og Stand And Deliver har nu tjent 2.298.307 kroner i 69 starter.

 

Billeder: Lasse Jespersen