Fremtiden usikker for Vintage Wine
Vintage Wine gik ikke som ventet i debuten, og nu er der spændende nyt fra Peter Rudbeck.
– Vintage varmede fantastisk op, og Birger var 100 % sikker på, at han skulle vinde løbet. Desværre blev hun under løbet meget vestretømmet, og løb slet ikke fremad til sidst.
Vi undersøger hesten, og umiddelbart tyder noget på at hun har et problem med hjertemuskulaturen.
Skulle ovenstående blive bekræftet, er det min plan, at hun går direkte til avlen – og formentlig med Stand And Deliver som første partner.
Skulle nogen have interesse i at købe eller bytte med fin unghest, er dette noget af det nyeste og mest spændende blod i norden (Muscle Hill/ Great Challenger) er jeg også åben for dialog, men hesten er ikke billig.
Ellers kan jeg oplyse at Bad Moon Rising efter moden overvejelse starter søndag på Lunden i 3-års eliten og Stand And Deliver efter sit rutineløb i dag går til Jægersro næste onsdag i et sprinterløb doteret med 70.000 til vinderen. Umiddelbart var mine planer stayerløbet på Lunden søndag, men vurderer det kan blive en meget hård sæsondebut.