Update på starthestene

En glad ejer- og træner ser tilbage på en flot weekend, hvor stalden vandt Dansk Opdrætningsløb med Bad Moon Rising.

– Hestene er heldigvis kommet rigtig godt over starterne, og har hygget sig siden. Stand skal ned og svømme i dag, og umiddelbart har han følgende muligheder – hvor Flemming Sunn har været behjælpelig med at spotte muligheden i Frankrig:
21/11 6 -10 årige 2.100 meter Auto under 315.000 Euro (Stand har ca. 297.000), og her får han formentlig første række (præmiesum 75.000 Euro).
28/11 6 årige 2.700 meter Auto under 340.000 Euro (præmiesum 90.000 Euro).

Aner ikke om vi kan få logistikken til at passe, således han blev dernede i en uge. De 2 starter og så hjem igen. Arbejder på sagen, og det er selvfølgelig interessant, men jeg bliver ganske givet selv “flaskehalsen” ud i at få det gennemført i praksis.

Alternativt bliver det et liga løb på lunden sidst på måneden og et par løb i december inden vinterferie.

Bad Moon får lov at slappe lidt af i en periode, og hans humør får lov at bestemme, om vi skal ud mere i år. Der er enkelte åbne løb herhjemme, som kan være interessante og selvfølgelig også Breeders Crown-løbet på Jägersro den 16. december. Men omvendt har hesten gjort det han skulle i år, og måske vælger jeg bare at forsøge at bygge ham rigtig grundig op til næste år.

Along har sluttet sæsonen, og holder fri indtil engang hen i december – hvor hun starter opladning til derbysæsonen op, og jeg tror og håber, hun får det held som hun har manglet i år. (Påkørt kort før mål i 3-års GP og en mistet 3-4 plads, sad fast i hoppekriteriet og spor 12 i GC).

– Air Force One starter søndag i indledende til Dansk Avlsløb, og jeg håber han får et godt spor, og kan tage sig til finalen – selvom han løber lidt “med trukken håndbremse” stadig J tror det løser sig på sigt, og at han kan blive en god hest. Han starter også et par gange mere inden nytår.

– Vintage Wine træner på, og skal i rutineløb i Skive den 22. november, og det er mit mål at hun skal have 1 eller 2 starter inden vinter, men omvendt kommer hun kun, såfremt hesten føles som en hest der kan gå ud og vinde først gang, oplyser Peter Rudbeck Jørgensen.