Air Force One på hård opgave

 

Når Air Force One søndag skal forsøge at kvalificere sig til Dansk Alvsløb, kommer hesten på en meget hård opgave.

 

Dansk Avlsløb 2015

 

Dansk Avlsløb for hingste og vallakker og Dansk Avlsløb for hopper køres søndag 29. november på Charlottenlund Travbane. Hestene deles ind i enten 1, 2, 3, 4, 6 eller 12 kvalifikationsløb for hvert køn, således at alle startmeldte heste kommer til start i kvalifikationsløbene, der køres på Charlottenlund Travbane søndag 15. november. I kvalifikationsløbene deles hestene ind efter de gældende regler for udvælgelse af heste til større løb, dog med den ovenstående undtagelse på antallet af kvalifikationsløb.

 

Fra kvalifikationsløbene går der 12 heste videre til hver finale – og der går altid lige mange heste videre fra hvert kvalifikationsløb for henholdsvis hopper – og hingste/vallakker. Ved dødt løb (eller hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal heste, der opnår noteret tid i et eller flere af kvalifikationsløbene) på en af de adgangsgivende placeringer gives der fordel til hesten/e, der står placeret øverst på pointberegningslisten. Så ved dødt løb på førstepladsen regnes altså kun den på pointberegningslisten øverst placerede af disse som vinder. Den næste på pointberegningslisten som toer osv.

 

Altså ved 2 kvalifikationsløb (for hopperne) – så går der seks heste videre.

 

Ved tre kvalifikationsløb (hingste/vallakker) – så går der fire heste videre.