Total-succes i Sverige
Stand And Deliver og Bad Moon Rising vandt begge på Jägersro. Indtjeningen blev på hele 225.000 svenske kroner!
Derbyvinderen var dybt imponerende. Han angreb alene i 3. spor over de sidste 650 meter, og gjorde konkurrenterne Skak Mat. Vindertiden blev så flot som 1.11,5a/1609 meter. En rekordforbedring på 0,9 sekund.
Sejren indbragte herlige 150.000 svenske kroner.
Bad Moon gjorde ligeledes en flot præstation.
Efter 500 meter overtog “knægten” spidsen, og selvom kræfterne slap en smule op på de sidste meter, holdt han sig foran hele vejen til mål.
Vindertiden blev flotte 1.15,0a/1609 meter
Den 2-årige nybegynder fik 75.000 svenske kroner for sejren.
Hvilken succes for Stutteri Hole In One og de danske farver!