Along klar til 3-års Hoppe-Grand Prixet

Selvom det ikke gik optimalt for Alongcameaspider i kvalifikationen til Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix, nåede Lindy Lane-datteren videre til finalen.

Løbsafviklingen:
Stutteri Hole In Ones herlige 3-års hoppe var rigtig godt med fra start, og overtog spidsen ind mod første sving. Desværre blev Alongcameaspider umiddelbart efter ret ivrig, tog voldsomt fat om biddet, og kort efter rullede hun over i galop.

Birger Jørgensen fik hoppen på ret køl igen, og fik placeret hende i en fin position i andet par udvendigt i ryg på A’Ivo Torkdahl. Denne var bare stærkest til slut, men Alongcameaspider holdt på, og hentede tredjepladsen – der gav direkte billet til Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix.