Air Force One flyvende i debuten

Stutteri Hole In One har gjort det igen. Fremavlet endnu en spændende væddeløber. I dag gjorde Air Force One (Earthquake – Elvira Bork) debut, og den 3-årige vallak vandt overlegent.

Løbsafviklingen:

Air Force One havde spor 5 i volten – hvilket er lukket spor på Car-Center Racetrack. I første sving blev det til galop for et par konkurrenter, hvilket gav frit spillerum.
Birger Jørgensen var ikke sen til at gribe chancen, og allerede efter 550 meters kørsel sad Air Force One i spids.
Ned af sidste langside blev tempoet skruet i vejret, og Air Force One tog hurtigt et par længder.
I opløbet blev tempoet holdt oppe, og Air Force One blev til slut en overlegen vinder i tiden 1.19,4/2100 meter.

Se løb KLIK HER

Sejren indbragte 10.000 kroner, og Air Force One er således kommet perfekt i gang med væddeløbskarrieren.

Stutteri Hole In One bragte også Stand And Deliver til start. Det skete i Harald Lunds Mindeløb.  

Hesten var godt med fra start, og havnede i vinderhullet ud af første sving. En position der umiddelbart efter blev til 3. par indvendigt. Fra denne position fik hesten angrebsplads i opløbet, og speedede fint frem til tredjepladsen i tiden 1.14,5a/1640 meter.

Se løbet KLIK HER

Tredjepladsen indbragte 20.000 kroner.