Det går godt hos Stutteri Hole In One

Det går rigtig godt i stalden i øjeblikket. Det kan læses af Rudbecks seneste update.

Næste mål for Stand er Liga 1-finalen på Lunden søndag den 14. december. Derefter får han 1 – 2 starter mere inden vi pakker ned for vinteren.

Rumour træner fortsat på, men det er utrolig svært at finde løb til ham. Jeg leder videre, og findes der ikke noget i løbet af de næste 3 uger, ryger han også til vintertræning – der som noget nyt også vil komme til også at omfatte svømning for begge heste.

Alongcamaspider har holdt fri siden opdrætningsløbet, og er begyndt at få lidt rundere former. Man kan vel sige hun er blevet lidt kvindelig. 😉 Hun starter vintertræning op i weekenden, hvor hun kommer til at følges med Air Force One indtil foråret, og de kommer til at træne meget.

Åringerne bliver hos Jan og Charlotte indtil jul. Dem besøger jeg, og kører hver lørdag. De virker pænt over middel alle 3, og de kommer til at følge konceptet med henblik på start som 2 års – hvis de ellers er klar til det, oplyser Rudbeck.