Anden- og tredjeplads på Lunden
Umiddelbart burde man være glad for en anden- og tredjeplads, men når det ene løb kræver sejr og det andet min. en andenplads, for at nå finaler, kan man godt være lidt ærgerlig.
Alongcameaspider startede i Breeders Course indl. afd. Her skulle hun vinde for at være med i finalen i kampen om 450.000 til vinderen.
Hoppen sad i vinderhullet, og kunne ikke komme til for udvendige Angelina, der sejrede.
Andenpladsen indbragte 12.500 kroner. Og hvis man skal finde endnu et lyspunkt, har løbet med al sansyndlighed gavnet hoppen.
Se løbet – TRYK HER
The Negotiator var til start i en Hoppe Derby Prøve, hvor kun sejr- og andenplads ville give hende Derby-billetten. Desværre blev hun “kun” tjedje.
På første langside fandt Birger Jørgensen andet par udvendigt i ryg på stærke Touch Me Chili, men valgte så overraskende at gå ned i tredje par indvendigt. Det kostede måske en Derby-billet.
Hoppen kom fri midt i sidste sving, men da var Tua Vang og favoritten, Tirana CN, i mål.
Trøstepræmien på 5.000 kroner kan Stutteri Hole In One ikke bruge til meget.
Se løbet – TRYK HER