Alongcameaspider tredje i debuten
Alongcameaspider indledte karrieren på Jydsk Væddeløbsbane. Det blev til en hæderlig tredjeplads.
Løbets indledning blev ikke den bedste, og det kostede i slutfasen. Favoritten, Amalie Bork, tog hånd om føringen, blev presset Anterior Express, men da denne løb ud i galop, var der for alvor dækket op til Amalie Bork.
Alongcameaspider kom godt igennem fra anden række, og da det blev til udvendig position, pressede Birger Jørgensen tempoet op i håb om front.
De første 500 meter gik efter 1.18, og umiddelbart efter skød Alongcameaspider til spids.
På bagerste langside gik Amalie Bork frem udvendigt.
Ind på lige bane koplede hun grebet, og gik frem til sikker sejr. Anakin S M kom stærkt over opløbet, og snuppede andenpladsen på stregen før Alongcameaspider.
Den hårde åbning kostede for Stutteri Hole In Ones 2-åring, men det skal ikke tage glansen fra Amalie Bork – der virkelig gjorde et tiltalende indtryk.
Amalie Bork vandt i tiden 1.18,6a/1800 meter. Anakin S M og Alongcameaspider kom begge hjem i 1.18,9.
Der var 7.500 kroner i præmiepenge til Alongcameaspider.
—————————————
Udtur for The Negotiator
The Negotiator havde ikke heldet med sig i dag, og galoperede.
Bent Svendsen valgte en rolig start. Solo Laser gik til spids, og det afgjorde løbet.
Sindy Skovsende kom tidligt frem udvendigt.
De første 500 meter gik efter 1.14,7 – og siden blevet tempoet taget ud af løbet.
The Negotiator havnede i 4. par indvendigt.
1000 gik meter 1.18,5.
Ind mod sidste sving sad The Negotiator sidst indvendigt, mens konkurrenterne angreb i sporerne. Bent Svendsen bakkede af for at komme med bagom, men det var håbløst – og kørte igen frem indvendigt. Umiddelbart efter galoperede hesten af friskhed – og så var dagen ødelagt for denne vedkommende.
Inden start virkede The Negotiator en smule rullig i stilen. Måske har hun småproblemer?
—————————————
Whiskey In The Jar skuffede en smule
Der var ikke det store skud i Whiskey In The Jar i dag. Vallakken fik et fint løb i 3. par indvendigt undervejs, men kunne ikke hænge på de sidste 300 meter, og måtte tage til takke med en femteplads – som dog indbragte 5.000 kroner.
Wishing Boy og White Russian viste sig for gode, og i dag meldte Wizard Simoni sig også ind i årgangstoppen, ved at gå udvendigt det meste af vejen, og alligevel være stærk nok til at tage andenpladsen.
Wishing Boy vandt i tiden 1.15,9a/1800 meter. Whiskey In The Jar var slået med et sekund, 1.16,9a/1800 meter.
De afsluttede i fine 1.13,2 de sidste 500 meter. Det fortæller lidt om kvaliteten på denne årgang.