Stand delt 2’er på Lunden

Selvom Birger Jørgensen serverede Stand And Deliver et perfekt løb undervejs, kunne derbyvinderen ikke afgøre til egen fordel. Det blev til en hæderfuld delt andenplads.

Foran anlagde Speedy Star et højt tempo, hvilket gjorde det svært for toptillægshestene at nå ind i legen.

Tiderne undervejs:
1.17,9/500
1.17,2/1000
1.16/2000
 
Efter en omgangskørsel blev feltet nogenlunde samlet. Steen Juul satte sig udvendigt med Nesmil Hanover, hvilket gav fin ryg til Stand And Deliver.
Med godt 750 meter til mål løb Nesmil Hanover pludselig ud i fejl. Bent Svendsen var med på noderne, og sendte Shadow Tinghøj frem udvendigt på førende Speedy Star. Stand And Deliver fik ryg på denne – og så regnede de fleste med, det ville gå dervinderens vej. Men hesten var ikke som bedst på dagen, og holdt mest farten.
Sejren gik til Shadow Tinghøj. Speedy Star og Stand And Deliver delte andenpladsen efter stenhård kamp. Til trods for Stand ikke havde det forventede overskud til slut, løb han fine 1.14,7 over derbydistancen – ikke langt fra banerekorden.

Se- eller gense løbet TRYK HER

Stand And Deliver fik 7.500 kroner for “besværet”, og har nu tjent 1.670.883 kroner i 32 starter.