Derbyprøvesejr til Sweet Home Alabama
Selvom Sweet Home Alabama på forhånd var sikret en start i Dansk Hoppe Derby, tog Birger Jørgensen ingen chancer i Derbyprøven. Han kørte til spids, og vandt siden overlegent.
Sparkled Face havnede udvendigt, mens Sagitta fandt vinderhullet.
De første 500 meter gik efter 1.12,5. Siden kom der mere ro over feltet. Kilometeren blev således tilbagelagt efter 1.14,8.
Ind mod sidste sving begyndte det at tage imod for Sparkled Face.
Sagitta liftede godt med, men da hopperne kom på lige bane, stak Sweet Home Alabama fra til sikker sejr.
Vindertiden blev imponerende 1.13,8a/2000 meter!
Dermed blev Sweet Home Alabama den hurtigste prøve-vinder. Til sammenligning løb Speed Hill 1.14,5 og Starlet Beat 1.16,8. Mens Surinam F H løb 1.15,2 og Sunbeam 1.14,4.
Se- eller gense løbet – TRYK HER!
Sweet Home Alabama har nu vundet 14 af hendes i alt 22 starter, og tjent 721.000 kroner.