Trænerkommentarer til søndag
Som annonceret er vi klar med trænerkommentarer til søndagens opgaver.
Søndag gælder det storløbsdag i Skive.
Lonesomerider,
Lonesome har trænet helt efter planen hele vinteren og virker klar.
Har godt 2 lette banejob, et med Kungfufighting efter 19,0 1.600 med en stærk afslutning og et med Meandbobbymcgee i fin stil.
Vi har kun 1 start udover denne inden kvalifikation til Jysk 4 års GP, så vi prøver nogle optimeringer til søndag, han kommer uden alle 4 sko, med vatudtræk og norsk hovedlag, for første gang for alle dele.
Nu er den tyske hest udgået og i det lys må han med startsporet in mente være en fin chance.
Kungfufighting leverede strålende senest og er klar til ny start, modstanden blev som forventet og vi ser frem til søndag.
Kungfu er fældet af nu og begynder at få formen op, kommer i samme udrustning som senest og uanset løbsoplæg tror vi på et topløb.



