Tredjeplads i Aarhus

Tredjeplads til Daniel Autriche efter tapper indsats på JVB

Vi havde i dag taget turen til Jydsk Væddeløbsbane, hvor Daniel Autriche skulle i aktion – og indsatsen fejlede bestemt ikke noget. Det blev til en flot tredjeplads, selv om løbet udviklede sig mere krævende end håbet.

Undervejs blev det tunge spor og sidenhen positionen udvendigt på den førende, hvilket naturligt kostede kræfter. Alligevel holdt Rolf og Daniel Autriche sig helt fremme i den afgørende fase.

Ind i sidste sving overtog parret føringen og så ud til at kunne gå hele vejen. Først med omkring 100 meter tilbage måtte de se to konkurrenter gå forbi, men præstationen var stadig stærk og fuldt ud godkendt.

Se løbet her.