Opfølgning på starter

I aftes og i nat startede heste med relation til stalden i udlandet.

Howlingatthemoon sikrer tredjeplads i USA

Vores opdræt Howlingatthemoon var til start i USA, hvor hesten leverede en solid indsats og sluttede på tredjepladsen med kræfter sparet.

Fra startspor otte blev Howlingatthemoon placeret langt tilbage i feltet, og den første halvdel af løbet udviklede sig som et klassisk linjeløb. Efterhånden som konkurrenterne foran begyndte at skifte til andet spor, udnyttede kusken Johnathan Ahle muligheden for at avancere indvendigt.

Midt på opløbet opstod der dog trafikproblemer, hvor Ahle måtte manøvrere meget tæt på markeringspælene for at passere en konkurrent, der bremsede op foran.

Howlingatthemoon afsluttede løbet i tiden 1.10,8a/1609m og sikrede dermed en flot tredjeplads.

Dowhatyoudodowell nr. otte

I Frankrig var vores egen Dowhatyouddowell til start på Enghien.

Her blev det til en veloverstået sæsondebut, hvor oplægget var at få et løb i kroppen.

Det blev til en ottendeplads for Dowhatyoudodowell.