Godt nytår ønskes i alle
2024 blev et rigtig flot år for stalden 1.185.000 indkørt og 12 sejre i 33 starter for vores træningsheste og 350.000 i 11 starter og en enkelt sejr for Dowhatyoudodowell i Frankrig. Derudover har Daniel Autriche vundet 4 løb og indvundet 79.000 i 13 starter.
3 årgangsløb og 2-3 andre hvor vi var tæt på i ganske få forsøg kan vi kun være tilfredse med. Lidt tur/utur og tallene kunne have været både meget bedre, men også meget dårligere.
Vi har udover kriteriekvalen været forskånet for uheld og det er vi meget lykkelige for.
Vi vil gerne tillade os at løfte på hatten og ikke mindst hestevelfærden for, at vi endnu engang har kørt igennem et år på bedste niveau uden at led behandle vore dygtige heste. Det er vi faktiske meget stolte af.
Howlingatthemoon og Justlikejessejames er solgt ud af stalden, begge er blevet taget rigtig godt imod af deres nye ejere og vi ser frem imod at følge deres karrierer. De havde okay sæsoner i 2024, hvor Howling tog skridtet op blandt de beste og i 2025 skal slå sine folder i USA, Justlikejessejames rakte knap til imod årgangsspidserne men gik flere gode løb for Rolf, vi tror og håber at Mark Bæk og de nye ejere får en nyttig løbshest i fremtiden.
Dowhatyoudodowell var ikke som bedst i de 2 seneste starter venstre rundt i monte, hvor han måske lidt hårdhændet er blevet disket for dårligt trav. Han har været på svømmeferie i december og kommer først i januar tilbage til den almindelig hverdag, vi kender ikke planerne pt. , men mon ikke han dukker op på startlisterne engang sidst i januar.
Han kom igennem 2024 med 350.000 indtjent og det er bestemt godkendt omend han med lidt tur kunne have tjent betydelig mere. Håber han kan levere på niveau i 2025.
Kungfufighting har holdt ferie siden sejren i Dansk Avlsløb og starter træningen op igen idag, det er en hest med meget energi og humør og han er en fornøjelse at træne. Alt virker fint med ham. Han klarede 7 sejre i 11 starter i 2024 og tjente 915.000, fik desværre kriteriet forstyrret i indledende af en helt absurd hændelse, noget der heldigvis sjældent sker i vores sport og vi er videre. Vi ser frem til derbysæsonen og håber fremfor alt på at undgå uheld. Hesten holder utrolig klasse og det kommer han også til at vise i 2025.
Lonesomerider har også holdt ferie siden sidste start og starter også træningen op idag, en lille fin hingst som er kommet sig godt under træningspausen. Han præsterede stabilt og stærk i sine starter i 2024 med 134.000 indtjent. Havde bagspor i Jysk 2 års GP og kom alligevel tæt på til slut på 3. pladsen og i Opdrætningsløbet blev det dødens, hvor han holdt storartet ved og kun var knebet slået til 4. pladsen. Tog en fin spurtsejr i derbyweekenden. Hesten er stærk og vi tror han kommer at begå sig imod de bedste også i 2025.
Sisi Barosso er en stor og flot Face Time Bourbon hoppe med en rigtig fin mor, hun er godkendt først i december hvor hun viste fint flair for jobbet. En talentfuld hest som gør debut 3. januar 2025 i Skive. Alt begyndelse er svær, men det er en hest vi har forventninger og tro til skal på rejseholdet og hun er helt ukompliceret. Håber på mange Sveriges ture med hende i 2025.
Meandbobbymcgee efter Readly Express og Nobodybeatsthebeat virker som alle øvrige afkom efter denne fantomhoppe som noget ekstraordinært – jeg sætter den på listen over dem man skal huske.
Manifeellikeawoman er først afkom i næste generation Nobody, da hun er efter Calgary Games og Fox On The Run, flot individ som vi også er meget spændte på.
Plagene/kommende åringer er som følger
Neverwalkalone – Hingst efter Calgary Games og Lady Rise
Nomilktoday – Hoppe efter Maharajah og Fox On The Run
Nonaynevernomore – Hoppe efter Maharajah og Nobodybeatsthebeat
De er fravænnede og går og hygger sig
Avlshopperne
Lady Rise ifolet – Nuncio, hingst i 2025 endnu ikke klar
Fox On The Run – ikke i fol, hun bedækkes i 2025 med Nuncio
Nobodybeatsthebeat – ikke i fol – hun bedækkes ikke og er overgået til pensionisttilværelse 🥰
Isadore Ima – netop overgået til følhoppe, hun bedækkes i 2025 med Readly Express
Til sidst vil vi gerne ønske alle travvenner en stor tak for 2024 og på gensyn i 2025.
Med ønske om et rigtig godt nytår i hestevelfærden og fairplayens ånd. 😉
Alle i Stutteri Hole In One