Sejr i Frankrig
I dag har Dowhatyoudodowell (Maharajah) vundet i Frankrig.
I Prix Ce Bello Roman sejrede Dowhatyoudodowell i tiden 1.14,5/2900 m. Den Erik Bondo trænede væddeløber , har virkelig fundet melodien i monté.
I hænderne på Clement Frecelle sad Dowhatyoudodowell trods 20 meters tillæg tidligt som fjerde hest, og mens flere af konkurrenterne søgte ud i banen, så blev Clement Frecelle i inderbanen.
Dowhatyoudodowell søgte ud i banen efter 1000 meter, og havnede kort efter i tredje par udvendigt. Han var kold som en kummefryser Clement Frecelle, og han blev siddende da der blev angrebet med 1300 meter til mål.
Clement Frecelle tog initiativ med ca. 700 meter til mål, hvor han begav sig fremad med Dowhatyoudodowell gennem tredje spor. I denne del af løbet viste flere af konkurrenterne træthedstegn.
Dowhatyoudodowell blev med 300 meter til mål sendt afsted i eget angreb og med en længde til nærmeste konkurrent kunne Dowhatyoudodowell sejre.
Præmie 13.500 euro.
Se løbet her.
Se hele resultatoversigten her.