Flot sejr til Kungfufighting
Kungfufighting var overbevisende i sin prøve til Grand Circle 3-års Championat for hingste/vallakker.
Kvalifikationsløb til Grand Circle 3-års Championat for hingste/vallakker gav sejr til Jan Dahlgaard og Kungfufighting. Den treårige traver afgjorde trods en rejse som første hest i andet spor undervejs.
I en god opløbskamp gjorde Kingston Flamingo en god figur på andenpladsen, mens Kill Bill var tredje.
Træner: Peter Rudbeck
Kusk: Jan Dahlgaard
Opdrætter: Peter Rudbeck
Ejer: Stutteri Hole In One.
Se løbet her.
Det er måden han vinder på
Kungfufighting har startet ni gange i karrieren med sejr i de otte, og en enkelt andenplads. Præmiekontoen siger 656.500 kr.
Han har gået langt de fleste løb i karrieren som første hest i andet spor, men har alligevel løst opgaverne.
Han har endnu aldrig gået et dårligt løb i karrieren. Nu venter der en finale inden længe.
Vi er stolt af vores hest!
Foto Flemming Andersen – Arkiv.