Ny hest til stalden
Peter Rudbeck og Stutteri Hole In One har investeret i en ny hest erfarer Travet.dk. Den nyhed bekræfter den syvdobbelte danske travamatør i Danmark overfor Travet.dk i dag.
Indkøbt er den 1-årige hoppe Sisi Barosso efter Face Time Bourbon og Bibi Barosso.
“Det er en investering som vi er glad for, indleder Peter Rudbeck. Moderen til Sisi Barosso er den tidligere hollandske Hoppederbyvinder Bibi Barosso, der sidenhen vandt det åbne Derby mod hingstene året efter.
Sisi Barosso er søster til Toto Barosso, der på auktion blev solgt for 140.000 euro, og nævnes kan også Gigi Barosso, der blev solgt for 80.000 euro samt Pepe Barosso solgt for en million skr. og endelig helbror Thor Barosso solgt for 1.4 million svenske kroner i 2022, oplyser Peter Rudbeck.”
En superstjerne
Bibi Barosso var en rigtig superstjerne for Hugo Langeweg Jr i Holland og vandt flere løb som tre- og fireårig. Karrieren fortsatte fremad, og hun blev kåret som Årets ældre hoppe to år i træk.
Face Time Bourbon var en unik væddeløbshest og en af de bedste i travets historie. Hans første afkom blev født i 2020 og er nu tre år gammel.
I Frankrig har Kompostel vist topklasse, og Executiv Ek er stadig ubesejret i Italien.
“Vi har indkøbt Sisi Barosso, som i lighed med I Isadore Ima (Maharajah), er indkøbt for at sikre staldens avlsmateriale fremover, uddyber Peter Rudbeck.”
Foto Lina Alm og Travet.dk