Sådan går det i stalden lige nu

 

Peter Rudbeck giver i dag en oversigt over staldens aktiviteter.

Peter Rudbeck giver her en oversigt over alle staldens nuværende aktiviteter, og en status på hver enkelt hest.

Avlsafdelingen.

Alle følhopper efterkontrolleret og alle stadig med føl – dejligt.

Føl og hopper har endvidere fået ormekur og beskåret uden problemer. Der er meget fint græs i år med den våde eftersommer.

Åringerne

Begge (Laugh And A Half og Lonesomerider) er tilkørt, og de opfører sig eksemplarisk.

Man undrer sig hvert år over, hvor langt de unge heste kan flytte sig fysisk på et år – vildt og fascinerende. Rolf har en fin og rolig hånd til de små.

Og så er der måske en svensk hoppeåring på vej ind i stalden med superstamme, men mere om det i næste uge – hvis alt går i orden.

2 Åringerne

Isadora Ima har nu passeret 1,70 og træner kun motion, dejlig hest som dog ikke orker så meget endnu grundet sin vækst. Vi prøver at stramme skruen lidt fra 1. september – og håber hun bliver klar til det nye år.

Kingoftheroad godkendt i 1,21,0 på en god måde i en ikke alt for god bane, starter 5. september i Aalborg om alt forløber efter planen. Han udvikler sig fint.

Kungfufighting vandt debuten i Aarhus på en fin måde, han fik løbsrutine og gik efter en rolig start, 16 de sidste 900 meter, hvor han hele tiden øgede farten.

Han starter i Charlottenlund derbysøndag, og vi har forhåbninger. Han går i samme forspænding som senest.

3 Åringen

“Justlikejessejames startede sidst på Jægersro, hvor han var fin 2. efter et rygløb. Tid og træning skal flytte ham frem med den størrelse han nu engang har.

Han starter i Charlottenlund derbysøndag fra et ok startspor, og vi tror og håber han vil gøre en god figur. Han kommer uden bagsko denne gang.”

Justlikejessejames har startet ni gange med tre sejre til følge, mens præmiekontoen siger 46.989 kr.

Han har i år sat banerekord i 1.12,7 på Fyens Væddeløbsbane.

4 Åringen

Howlingatthemoon fik ikke det vi drømte om ud af derbyprøven, alt forløb fint på dagen indtil starten, gik J . Han løb sig træt efter konstant 12 fart de første 1.300 meter, dette sammenholdt med en meget løs bane som slet ikke passer ham, hvor han tabte bagben 2 gange under løbet, gav mælkesyre og et meget langt opløb.

Hesten præstation, stil og form var er ikke noget at udsætte på. Vi håber det faktum, at han fik løbet sig træt, hvad han kun har prøvet en enkelt gang før i løb, kan løfte ham frem til topform.

Han starter selvfølgelig i Charlottenlund i derbyet, men fra et trist startspor. Vi kommer uden sko denne gang, og træningen har været uden anmærkning.

Vi er gået fra at have en af favoritterne til, at være en af outsiderne, men vi lægger os ikke ned på forhånd og tror stadig på vores hest.

Flasker det sig lidt, tror vi på en rigtig god præstation fra hesten.

5 Åringen

Dowhatyoudodowell blev desværre trængt af en overivrig konkurrent i Aarhus og mangler simpelthen held i øjeblikket. Træner uforandret fint og skal nok afslutte året godt.

Han starter næste gang i ATAK’s fødselsdagsløb, hvor vi satser på lykken vender. Han er i bund og grund en tophest, fortæller Peter Rudbeck.

Fotos af Burt Seeger, Gorm Foto, stutteri Hole In One.