Sejr på Fyens Væddeløbsbane i dag
Rolf Jørgensen fortsætter med at imponere i sulkyen, og i dag kunne årets komet 2022 vinde bag staldens Justlikejessejames på Fyens Væddeløbsbane.
Justlikejessejames gjorde i dag sæsondebut, og dem der så hestens rutineløb for nylig havde givetvis set, at det var en velforbedret Justlikejessejames, der i dag stillede til start.
I dag kunne Justlikejessejames sejre i tiden i 1.16,5/2140 m. Auto.
Se dagens sejr her.
Rolf Jørgensen
Til forskel for resten af søskendeflokken har travet i høj grad grebet Rolf Jørgensen. Rolf Jørgensen færdiggjorde i 2016 handelsskolen og har siden arbejdet på faderen, Peter Rudbecks, stutteri Hole In One.
Det er blevet hele familiens passion at være med i travsporten. Uden hjælp fra familien kunne Peter Rudbeck Jørgensen ikke have travheste, har han tidligere fortalt i et interview med Travet.dk.
Familien har et dobbelthus tæt ved Skive Travbane, hvor Peter Rudbeck Jørgensens forældre bor i den ene ende, og han selv, konen bor i den anden ende.
Familiens børn er alle flyttet hjemmefra, og for Rolf Jørgensens del bor han i Skive sammen med sin bedre halvdel Maria Dueholm Svendsen.
Rolf Jørgensen har i år kørt fem løb, hvorpå de tre er vundet.