Nyt fra Peter Rudbeck
Der er blevet handlet og solgt hos Peter Rudbeck/Stutteri Hole In One. Det kunne Peter Rudbeck fortælle tidligere i dag. Her fik vi også en opdatering på løbsstalden.
Vi har handlet en hingst efter Power og Earthwindandfire AP. Moderen er en helsøster til Nobodybeatsthebeat og Sweet Home Alabama. Han er født 16/3 i år.
Vi har også handlet en hoppe efter efter Gogoo Gagaa og Dominique AP. Hun er født 20/4 i år, oplyser Peter Rudbeck.
Løbsstalden
Dowhatyoudodowell starter næste onsdag på Solvalla i GP Readly Express – Jeppe Juel kører. Hesten træner helt efter planen og virker til at være i støt stigende formkurve. Vi møder givet de bedste og ser frem til det.
Howlingatthemoon starter torsdag på Fyn i kvalifikation til GC 3 års championat. Starten sidst efter 7 mdr. pause og lidt halsproblemer med dårlige blodprøver var ok. Han fik en udblæsning, som han havde brug for. Vi har ingen fejl på hesten nu, og han virker klart opad i træningen. Han er en stor tung hest, som har meget udvikling foran sig. Vi ser frem til at vise ham frem igen.
Justlikejessejames starter prøveløb torsdag på Fyn. Han er en herlig hest, som minder meget om Howlingatthemoon. Stor stærk, hvalpet hest med potentiale, som vi tror meget på.
Tre heste solgt
- Hotspot er solgt til Bornholm
- Hangonsloopy håber vi, også er solgt
- Ibegyourpardon er solgt til lokal hesteejer fra Skive, som har været ude af sporten i nogle år.
K’erne starter snart tilkøring, oplyser Peter Rudbeck.
Foto Burt Seeger.