Årets 2-åring i Danmark i sæsondebut

For sjette gang på bare 10 år, og for syvende gang i alt, kunne Stutteri Hole In One tage sig af Dansk Opdrætningsløb.

I 2007 vandt Howlingatthemoons mor Nobodybeatsthebeat Dansk Opdrætningsløb og 14 år senere kunne sønnen også.

Dermed var det syvende sejr for Stutteri Hole In One, der også vandt løbet i 2011, 2012, 2015, 2017 og 2018. Den kommende fredag gør selvsamme Howlingatthemoon sæsondebut.

Howlingatthemoon blev ved Hestesportens Galla kåret til årets 2-årige hest i Danmark. Debutsæsonen bød på tre sejre og 493.263 kr. i seks starter.

Peter Rudbeck blev for syvende gang kåret som årets danske travamatør i Danmark ved selvsamme Galla. Fredag sender Peter Rudbeck Howlingatthemoon ud med Jan Dahlgaard når sæsondebuten afvikles på Fyens Væddeløbsbane.

Her gælder det Rudolf Jensens Mindeløb – 3 års løb med en førstepræmie på 15.000 kr.

Howlingatthemoon starter fra spor 8 og har fået vindertippet i baneprogrammet.

Se baneprogrammet her.