Dowhatyoudodowell til Solvalla
Peter Rudbeck har oven på sæsondebuten til Maharajah-sønnen Dowhatyoudodowell nu fundet en ny opgave, og det bliver som tidligere annonceret her på siden en start på Solvalla. Den 4-årige hingst går til start i Margaretas Tidiga Unghästserie – for 4-årige hingste/vallakker.
Løbet afvikles den 4. maj på Solvalla, og lodtrækningen faldt positivt ud til Dowhatyoudodowell. Den starthurtige hingst har fået spor to i det 2140 lange løb, som har 300.000 SEK til vinderen.
Der er genvalg til Jeppe Juel, som tager hele turen fra Vindblæs til Solvalla for en køretur.
Sæsondebuten blev i denne måned afviklet på Charlottenlund Travbane. Her kunne Jeppe Juel sejre bag den starthurtige Dowhatyoudodowell, der sejrede helt efter behag i tiden 1.13,4/2000 m. Auto.
Hans mor var god og rigtig god
Dowhatyoudodowell er efter hoppen Sweet Home Alabama, som gik bort i december.
Som væddeløber vandt hun Dansk Opdrætningsløb, og i 2012 blev hun kåret till årets 2-åring i Danmark.
Det blev til sejre i
- Dansk Opdrætningsløb
- Jydsk 2-års Grand Prix
- Jydsk 3-års Grand Prix for hopper.
Og en andenplads i Dansk Hoppederby.
Dowhatyoudodowell står aktuelt noteret for tre sejre i 19 starter – Præmiekontoen siger 810.115 kr.
Foto – Burt Seeger.