Hotspot i morgen

Peter Rudbeck har nyt omkring morgendagens start i Skive.

Der er samtidig nyt omkring staldens aktiviteter.

Mandag starter Hotspot i Skive, hun leverede lidt under forventning senest, hun blev lidt tempotorsk i en meget hurtig afslutning. Hun er en fin hoppe med en god indstilling og ret så god kapacitet, det kan knibe lidt med spændsten imod afslutningen, da hun er snæver i aktionen, men det kommer med mere styrke i kroppen.

Imorgen har hun fået et fint spor 3 i auto, vi prøver at hjælpe hende og tager bagskoene af og giver hende nok et par skindruller på. Tror hun vil gå et godt løb og være med fremme.

Dowhatyoudodowell starter næste søndag på Lunden i det åbne 4 års løb. Han har været fin hele vinteren og er ved at være helt på tæerne. Det er planen han herefter går til Solvalla og Margaretas tidlige først i Maj.

Nobody og Fox On The Run er i Ansager og vi håber der snart er godt nyt derfra.