Opdatering på stalden hos Stutteri Hole In One

Peter Rudbeck giver her på årets første dag, en opdatering på hestene i Stutteri Hole In One.

Hjemmesiden er opdateret af vores trofaste og dygtige webmaster med nye billeder af 1 åringer og 2 åringer, resultatlisten nulstillet og nu er det et nyt år der venter og hele stalden arbejder intens frem imod travåret 2022 med forhåbentlig nogle gode resultater,  en masse glæder og oplevelser på godt og ondt. 

Løbshestene

Dontpaytheferryman går og venter på at en interesseret køber kommer og tager ham med hjem, humøret på hesten er helt i top. Prisen på hesten er 30.000 plus moms og mon ikke der findes nogen som har andre øjne og se på hesten med, vi er kørt fast. 

Dowhatyoudodowell har trænet en tre uger nu, han er blevet godt rund om maven og så fuld af energi som vi kunne ønske og Maria rider ham til en af de første dag i det nye år, så bliver det kombineret sand og styrketræning de næste måneder. Spændende og vi vil prøve at tage lidt billeder af “begivenhederne”. 

Howlingatthemoon har gået alle sine træningspas indtil nu sammen med Dodo og han skifter nu delvis makker. Hestens fysik er imponerende, han er stadig stor og hvalpet men der er noget hest at arbejde med, tror processen kommer til at fortsætte nogle år endnu – der er virkelig en krop at bygge op, håber vi lykkedes med det og hesten forskånes for skader. 

Hangonsloopy går intervaller og styrketræning, føler han kommer mere og mere og vi er opad på ham, han skal i denne uge gå sit første banejob,  siden prøveløbet i efteråret og det bliver spændende at få en status på ham i forhold til en start. 

Hotspot følges med Hangonsloopy og hun bliver også stadig stærkere, vi ser frem til at få hende ud her i første kvartal af 2022.

Ibegyourpardon starter stille og roligt lidt fartleg og indtil videre går det fint, hun har været lidt træt i den sidste periode hos Jan Dahlgaard, men tror hun er ude af vækstperioden nu, så vi klør på indtil videre.

Justlikejessejames er en stor flot hest også med en helt speciel fysik. Minder i mangt og meget om Howlingatthemoon og det er vi ikke utilpasse med. Han er en ener og det er svært ikke at være optimist i forventningerne til ham. 

Avl og føl er der ikke så meget nyt om, men alle hestene er vaccinerede og har fået ormekur og heldigvis er alle friske og klar til det nye år. 

Rigtig godt nytår og på gensyn på banen i 2022, lyder det fra Stutteri Hole In One.