Howlingatthemoon sejrede på Lunden

Staldens Howlingatthemoon (Cantab Hall) svigtede ikke favoritspillerne, som havde gjort den velvoksne hingst til storfavorit. Der var tale om føring hele vejen for den fine 2-åring.

Jan Dahlgaard formåede at svare Heti ud fra start, og den store spidskamp blev der aldrig tale om. Jörgen Sjunnesson søgte tidligt ned bagved Howlingatthemoon, som var gålysten fra start.

De første 500 blev afviklet efter 1.14,0 og det med en Howlingatthemoon førende med 15-20 meter foran de øvrige. De øvrige fik bedre fat efterfølgende og det med alle deltagere til inderbanen.

Kasper K. Andersen tog kort efter initiativ til at gå ud i andet spor med Harry Boy, og denne gav sidenhen en god ryg til Jeppe Rask og Hovita. Det var den eneste positionsændring frem mod 1000 meters mærket.

I front kunne Jan Dahlgaard afvikle 1000 meter efter 1.17,6. Der blev kørt stærkere ud af næstsidste sving, hvilket gjorde det svært for de øvrige at tage længder ind.

Jörgen Sjunnesson forsøgte at give den førende et match ned gennem opløbet. Her leverede Howlingatthemoon og Heti en hastig afslutning, hvor Howlingatthemoon kunne sejre.

Jan Dahlgaard efter løbet

– Han var lige frisk nok de første 3-400 meter af løbet. Han fik lov til at passe sig selv, og han virkede stærk hele løbet igennem. Vi fik kørt stærkt til sidst, og han afgjorde ganske enkelt.

Det er en stor hest, som kun bliver bedre med tiden, kunne Jan Dahlgaard fortælle efter løbet.

Præmie: 20.000 kr.
Opdrætter: Peter Rudbeck
Ejer: Stutteri Hole In One
Træner: Peter Rudbeck
Vindertid: 1.17,6/2000 m. Auto
Se løbet her.

De tre heste er klar til Dansk Opdrætningsløb:

Howlingatthemoon
Heti
Hugo Boss Shadow