Dowhatyoudodowell får Jeppe i vognen
Senere på måneden køres E3 finalen på Gævle. Her er Peter Rudbeck-trænede Dowhatyoudodowell kvalificeret efter sin andenplads i prøven, og nu foreligger også kusken til finalen.
Det fortæller Peter Rudbeck, at det bliver Jeppe Juel, der skal varetage køreturen i finalen.
I finalen køres der om en førstepræmie på 975.000 SEK.
“Han har taget turen flot frem og tilbage, og sikke en hest. Vi nyder de oplevelser han giver os, og vi ser frem til finalen, hvor vi har fået startspor fire, uddyber Peter Rudbeck sent lørdag aften.”
Jeppe Juel hentes til Sverige
Der findes mange dygtige svenske topkuske, som kunne varetage køreturen bag Dowhatyoudodowell, men Peter Rudbeck henter danske Jeppe Juel til Sverige for at køre staldens treåring.
Den svenske topkusk Björn Goop har kørt Dowhatyoudodowell i to af de seneste tre starter, men han også kvalificeret egentrænede Ambrosius til finalen den 21. august.
Valget er faldet på Jeppe Juel.
Jeppe Juel er i år vinder af 56 løb, og præmiekontoen siger 1.479.129.
Finalefeltet til E3 for hingste/vallakker ser således ud.
1 Ambrosius (trænes af Bjørn Goop)
2 Fransesco Zet (trænes af Daniel Redén)
3 Immanuel K (trænes af Daniel Wæjersten)
4 Dowhatyoudodowell (trænes af Peter Rudbeck)
5 Herecomestheboom (trænes af Mikael Cedergren)
6 Felix Orlando (trænes af Per Nordstrøm)
7 Chipper Kronos (trænes af Svante Båth)
8 Correct W F (trænes af Robert Bergh)
9 Power Doc (trænes af Åke Lindblom)
10 Ploquepin (trænes af Fredrik Wallin)
11 Amazing Hazel (trænes af Johan Untersteiner)
12 Dozen of Oysters (trænes af Claes Sjøstrøm).
Vi håber at kunne lave et videoindslag om Dowhatyoudodowell inden E3-Finalen.