Fox On The Run sejrede i sin hoppeprøve
Staldens Fox On The Run, har netop vundet sin hoppeprøve til Jydsk 4-års Grand Prix for hopper efter en mægtig indsats.
Løbet:
Hoppeprøve nr. to blev vundet af Peter Rudbeck opdrættede Fox On The Run, der ejes af Stutteri Hole In One. Vinderhesten fik bestemt ikke noget foræret, men trods dette kunne Jan Dahlgaard køre først over målstregen bag Explosive Matter-hoppen.
Det lykkedes ligeledes Knud Mønster, at forsvarede positionen bagved den førende, hvilket betød at Fox On The Run fik den utaknemmelige opgave at trave som første hest i andet spor.
Det første 500 meter blev afviklet efter 1.11,1. Der blev derefter dæmpet, og Jeppe Juel fik samtidig lov til at bestemme løbet helt efter behag. De øvrige deltagere fik ligeledes bedre fat, hvilket betød en 1000 meters notering på 1.14,2.
Jeppe Juel orienterede sig i sidste sving over skulderen, og her kunne han se Fighter K K samt Freestyle angribe ude i sporene. I samme moment gik Jan Dahlgaard tættere frem udvendigt på den førende.
Der var trods em perfekt løbsafvikling ikke mere på tanken hos storfavoritten Fascination, der måtte se flere af konkurrenterne gå forbi ned mod mål. Helt fremme kunne Jan Dahlgaard gå til tops med Fox On The Run, som sejrede i tiden 1,15,1/1800 m. Auto.
Se løbet her.
Kvalificeret til Jydsk -4 årings Hoppe Grand Prix lørdag 26. juni
Fra 1. prøve: Fiore – Feba – Fewofakind – Fix You – Filly
Fra 2. prøve: Fox On The Run – Freestyle – F The Big New – Fighter KK – Fascination
Via wildcard: Frontrunner Shadow – Fineste Aveve
Foto Ole Hindby.