Jack og Champagne i Billund

Den 26. november starter Fromajacktoaking på Billund Trav. Det bliver sidste start i Stutteri Hole In Ones regi. Peter Rudbeck ser hesten som en outsider. Stalden starter også I Love Champagne. Vallakken skal ses som en mindre triochance.  

 

– Fromajacktoaking gør sidste start for os og er meldt ind som senest i et løb for B-trænede heste. Synes konkurrenterne er lidt skarpere denne gang og selvom han træner som en garvet løbshest er det bare ikke det samme i løb endnu.

Vi laver radikale ændringer og prøver hesten uden alle 4 sko og lukket hovedlag. Går han op til hans formåen har han god chance, men vi vil se det først. Outsider.

 

– I Love Champagne har fået spor 11 og er gået noget ned i klasse i forhold til seneste start. Han kan forhåbentlig få et rygløb og lave en afslutning denne gang. Kommer også uden alle 4 sko denne gang. Han er en mindre triochance, vurderer Rudbeck.