Stand And Deliver-sejr gav fugtige øjne
Stand And Delivers flotte debutsejr på Bolmholm gav fugtige øjne hos Stutteri Hole In One. Det fortæller Peter Rudbeck i seneste Update.
Update på de starterne
Eastboundanddown kom efter meget lang pause, og leverede direkte. Han var fin, og fik en perfekt sæsonåbning. Han får et klart 10-tal. Næste start har vi ikke helt styr, da anmeldings- og planlægnings mulighederne virker kaotiske. Et er sikkert; han starter i Skive på Musketerdagen.
Stand And Deliver gjorde som vi havde håbet og drømt om. En helt igennem fortjent sejr til en hædershest. Der var ikke et øje tørt i stuen på Svansøvej. En 13’er til Stand herfra. 🙂
Det ligner, han kan få sig et par gode år på Solskinsøen. Starter formentlig næste tirsdag igen, og vi håber, lejer og træner er tilfredse med hvad de har fået.
Fox On The Run gik bedrøveligt dårligt. Blodprøven viste infektion og mange hvide blodlegemer. Vi har behandlet, og kommer stærkt igen. Præstationen var til et 6-tal, men hesten er undskyldt. Hun kommer snart igen, når løbene passer.
Fromajacktoaking agerede noget ustabilt i prøveløbet. Lavede overraskende galop. Vi leder efter en start i Århus inden alt for længe. Hesten får kun en 6’er for sin præstation.
Kommende starter
Færgemanden starter på fredag i Ålborg, og starter kun da vi ikke kører rutineløb. Propositionen er håbløs, og spor 10 på sprint ligeså. Om alt er ok, starter han selvfølgelig også på Musketerdagen.
Eightdaysaweek og I Love Champagne starter næste torsdag på Jægersro. Begge heste træner godt, så vi er lidt spændte på at se startlisterne.
Dowhatyoudodowell starter i prøveløb i løbet af de næste 14 dage. En rigtig fin hest.
Nyt fra avlsboxen
Nobody og Anacott Steel er lige op over – og kan fole hvornår det skal være. Vi glæder os, og kommer selvfølgelig tilbage med billeder.
Opera Kronos er bedækket med sæd fra Dontpaytheferryman, oplyser Rudbeck.