Nu skal vi videre
Corona har været en gren i øjet, i mere end én forstand. Det fortæller Peter Rudbeck i seneste Update.
– Opera Kronos har desværre snydt os og kastet her i vinter. Så ingen føl her, nu venter vi i spænding på Nobody og Anacott om 3 uger og en måned.
Vi er selvfølgelig glade for at travet er ved at slå igang, men meget lidt glade for forløbet og den forventelig manglende samhørighed i sporten og absurde måde tingene er formidlet eller ikke formidlet på.
Vi føler alle heste stort set er startklare og ser frem imod de kommende propositioner
Dontpaytheferryman går nu i fold med I Love Champagne og er blevet from som et påskelam. Han har lidt problemer med et øje, efter at have fået en gren i det. Men fungerer fin, og vi forventer snarlig start.
I Love Champagne træner rigtig godt, og nu skal vi bare have Rolf ud af karantæne, så skal der startes.
E’erne og Fox On The Run leder efter løb. Fromajacktoaking leder efter et prøveløb, og Toåringerne leder efter fremvisningsløb.
Ser vi bort fra Færgens karambolage med skoven – træner alle efter planen, oplyser Rudbeck.