Ikke Birger Jørgensens bedste løb

Ofte har vi her på sitet rost Birger Jørgensen for hans suplime kørsel, men i dag fik den tidligere verdensmester ikke kørt sit bedste løb, da han på Jydsk Væddeløbsbane sad bag Stand And Deliver.

Da starten gik ville- eller kunne han ikke tage kampen op mod indvendige Triton Neergård, og gik med det samme ned i dennes ryg.

Tempoet var – for klassen – lav (1.17-1.18) første 500 meter, og forbi publikum første gang blev Stand trukket ud i dødens.

Herefter blev tempoet skruet op til 1.16/1000 meter.

Midt på opløbet var den tunge rejse blevet for meget for Stand. Birger anede uråd, og undlod at drive på hesten. 

Det blev til en fjerdeplads i tiden 1.15,6a/1800 meter og en præmie på 2.250 kroner.

Nu har Stand And Deliver været uheldig med løbsafviklingen flere gange i træk. Kommer vendepunktet næste gang?